Kundeservice
Returnering og refundering
Her står, hvad der gælder, hvis du vil fortryde et køb, bruge garantien, eller hvis der er noget galt med varen.
På denne side
8 dele · nu: Tre forskellige rettigheder
Vores garanti
Pengene-tilbage-garantien
30 dages pengene-tilbage-garanti på dit første sæt. Prøv sættet derhjemme. Får du det ikke til, hjælper vi dig først: Send os et billede af neglene og ordrenummeret, så giver vi dig råd.
Er du stadig ikke tilfreds, giver du besked inden for 30 dage, efter du har fået pakken. Du sender sættet tilbage med den returlabel, vi sender dig, og får det, du har betalt for sættet, tilbage, minus 150 kr. for fragten.
Betingelserne
Garantien gælder dit første sæt, én gang pr. kunde, når du har fulgt brugsanvisningen og ladet os hjælpe dig først. Farver og tilbehør, der er købt hver for sig, er ikke med.
Garantien gives af GLAMRDiP Nordic, support@glamrdip.dk.
Retur
Sådan sender du noget tilbage
- Skriv til os først.Send ordrenummeret til support@glamrdip.dk. Vent med at sende noget, til du har fået svar.
- Pak varen godt ind.Gem kvitteringen fra indleveringen. Pakken er dit ansvar, til den er kommet frem.
- Aflever pakken.Vi sender dig en returlabel. Aflever pakken dér, hvor returlabelen siger.
- Du får pengene tilbage.På samme måde, som du betalte, når varen er kommet frem og blevet tjekket. Fortryder du købet, gælder fristen under Fortrydelsesret.
Ser vi unormalt mange returneringer eller garantikrav fra samme kunde, gælder garantien ikke længere, og vi kan sige nej til nye bestillinger.
Loven
Fortrydelsesret
Du kan fortryde købet inden for 14 dage fra den dag, du får pakken. Dip-pulver, væsker og Instant Gels skal være uåbnede og i original forsegling. Kommer ordren i flere pakker, regnes fristen fra den dag, du får den sidste.
Vil du fortryde, giver du os besked inden for fristen, med fortrydelsesformularen eller på e-mail, før du sender noget. Returfragten betaler du selv.
Vi betaler pengene tilbage senest 14 dage efter, at vi har fået din besked, men vi kan vente, til vi har fået varen tilbage, eller du har dokumenteret, at den er sendt. Er varen brugt eller beskadiget ud over det, der skal til for at se, hvad den er, og hvordan den fungerer, trækker vi værditabet fra.
Undtagelse: forseglede produkter
Dip-pulver, væsker og Instant Gels er hygiejneprodukter. Er forseglingen brudt efter levering, gælder fortrydelsesretten ikke. Alle vores produkter er forseglet.
Reklamation
Er der noget galt med varen?
Er varen beskadiget eller forkert, når du får den, sender du os et billede og ordrenummeret på support@glamrdip.dk, så snart du opdager det. Vi ser på sagen og sender en ny vare eller betaler pengene tilbage.
Det gælder ikke skader, du selv har forårsaget, brug, der ikke følger brugsanvisningen, eller varer, der er brugt op. Du har reklamationsret efter købeloven.
Adresse
Returadresse og sælger
- Returadresse
- GLAMRDiP Nordic, Fanérgatan 14B, 566 33 Habo, Sverige
- Sælger
- GLAMRDiP Nordic
- Svensk momsnummer
- SE-502095816001
- support@glamrdip.dk
- Svartid
- Vi svarer dig normalt inden for én hverdag
Klage
Kan vi ikke blive enige?
Skriv til os først, så finder vi en løsning. Bliver vi ikke enige, kan du klage til Nævnenes Hus, som mægler mellem os.
Spørgsmål


